Beowulf: ferskil tusken ferzjes

Content deleted Content added
Rigel 53:
þâ gyt hie him âsetton segen gyldenne heáh ofer heáfod, lêton holm beran, geâfon on gârsecg: him wäs geômor sefa, murnende môd.
|| Nea skonken hja him lytsere jêften; it folk troaie mei skatten. Dat diene hja foar him fanôf syn skepping. Hy waard as bernewêzen allinich stjoerd oer de ie.
Doe setten hja him in gouden segefane heech boppe syn holle. Hja lieten him dizze drage oer de see, joegen oer de uneindigeûneindige gearikker sigge syn jammerlike wurden siel, mei muoiend moed.
|-
| Men ne cunnon secgan tô soðe selerædende, häleð under heofenum, hwâ þäm hläste onfêng.|| Men kin net mei wissens sizze, ek gjin sealriejouwer ûnder de himel, wa’t dizze lêst ûntfong.