Meidogger:Rmir2/sandkasse1: ferskil tusken ferzjes
Content deleted Content added
No edit summary |
No edit summary |
||
Rigel 145:
Da man udnyttede de små vandløb mest muligt, kunne uenighed og kiv let opstå, hvilket afspejler sig i landskabslovene. Hvor som helst der fandtes et mindre strømmende vandløb, kunne en mølle finde plads. I [[Knäreds socken]] i det sydlige Halland fandtes eksempelvis i 1775 ikke mindre end 74 skvatmøller og tre større vandmøller, formentlig hjulmøller. Et eksempel på den intensive udnyttelse af skvatmøller så sent som ind i 1800-tallet ses på det viste kort. Området ligger i det nordlige Skåne lige vest for [[Hässleholm]]. Også i byområder er der eksempler på tæt beliggende vandmøller. I [[Roskilde]] by var der ca. [[1820]] ti vandmøller, hvoraf 8 blev benyttet erhvervsmæssigt.<ref>[http://www.roskildemuseum.dk/om-museet.aspx Roskilde Museums hjemmeside]</ref>
=== Omkring møllefrihedens indførelse (
Den 3. juni 1825 trådte en ny forordning i kraft, hvorved der blev åbnet mulighed for at forbedre eksisterende møller og for at opføre nye grunmøller og melmøller, dog kun hvis der ikke fandtes en melmølle indenfor 1 mils afstand af stedet for den nye mølle, eller hvis eksisterende mølleejere iden for denne afstand gav deres samtykke, eller hvis der af andre grunde var "mølletrang". Forordningen bevirkede kun få nye møller, men til gengæld skete der omfattende forbedringer af eksisterende møller.
=== Den industrielle tidsalder (1920-2000) ===
| |||