Meidogger:Rmir2/sandkasse1: ferskil tusken ferzjes

Content deleted Content added
Rmir2 (oerlis | bydragen)
No edit summary
Rmir2 (oerlis | bydragen)
No edit summary
Rigel 126:
 
=== Middelalderen (1050-1536) ===
De to tidligste skriftlige omtaler i Norden stammer fra Skåne: 1131 fra Vittskövle og 1133 fra Värpinge. På Sjælland omtales en vandmølle i [[Næstved]] 1135.<ref name="B 18">Böcher, s. 18</ref><ref>[http://www.svendcdahl.dk/pdf-filer/Vandmoeller%20i%20Naestved%201135-1412.pdf Svend C. Dahl: "Alle vandmøller nævnt i DRB 1135-1412"]</ref> I 1148 oprettede Svend Grate Havemølle ved Ringsted.<ref name="B 18"/> Møllerne ved [[Voer]] og [[Munke Mølle]] ved Odense å opnåede kongeligt privilegium, for Munke Mølles vedkommende findes et dokument fra [[1175]].<ref name=Leb>Lebech-Sørensen, Anne Marie (2009): ''Vindmøller og vandmøller i Danmark'', bd. 4,s. 11</ref> for Munke Mølles vedkommende bestemte kong Valdemar i [[1175]] at borgerne i Odense skulle lade deres korn formale på denne mølle.<ref name="Po 97">Porsmose, s. 97</ref> I 1242 kom Sankt Knuds Kloster i besiddelse af Ejby mølle samt af fiskeriet mellem de to vandmæller.<ref name="Po 97"/>
 
I Jyske Lov 1 bog kapitel 57 blev bestemt, at man ved oprettelse af en ny mølle måtte sikre sig, at den ikke skadede allerede eksisterende vandmøller med bagvand.<ref name="B 18"/>
Rigel 132:
Vandkraften fik hurtigt økonomisk betydning. I forbindelse med adelens fremvækst i 1100-tallet og denne stands stadigt voksende jordbesiddelser blev det en stor indkomstkilde for herremændene at besidde vandkraften og tvinge bønderne til at male sit korn på udvalgte steder. Også kirken og kongemagten havde egne interesser i møllepligt. Udnyttelsen af naturens kræfter blev i [[middelalder]]en nærmest en samfundspligt, og den blev reguleret i landskabslovene.<ref name=Leb/> Om [[Valdemar 4. Atterdag|Valdemar Atterdag]] (1340-75) siges det, at han i 1356 lod nedsætte en slags landbrugskommission på 12 herremænd, abbeder og væbnere med bisp Henrik Gertsen af Roskilde som formand, for at tage sig af de møller, som kongen kort forinden havde ladet bygge<ref>Erik Arup, jvf. Böcher, s. 88</ref>, og i 1357, at han "hørte ikke op med at bygge møller" "thi han villle ikke tillade, at vandene løb ud i havet uden, at de forinden havde tjent samfundet til nytte". "Og derfor stemmede han vandet på mange steder, og han lod med store udgifter lave stemmeværker for vandet, for at ikke mølledammene under voldsomt uvejr eller tøbrud skulle ødelægges ved, at vandet brød ud og ødelagde grave og dæmninger, som på dansk kaldes "damme". Vandets vælde var dog på nogle steder stærkest".<ref name="B 88">Böcher, s. 88</ref>
 
Ligeledes i 1300-tallet omtales flere adelige møller. Således omtales Bjerne mølle under Rønninge Søgård i 1326, Voltemølle samt Ågårds møllested (åbenbart øde) under Nielstrup hovedgård i 1372 og Tange mølle under Tange hovedgård i 1376.<ref name="Po 97"/>
I løbet af det 15. århundrede begyndte også herremænd at bygge vandmøller, og for at dække omkostningerne ved deres opførelse, skulle møllerne ikke kun male herremandens eget korn men også bøndernes korn, og disse skulle så betale for denne tjeneste til mølleren, der igen betalte en afgift til herremanden.<ref name="B 88"/> Men samtidig fortsatte kongen med at opføre vandmøller, og også dronning Dorothea lod opføre slotsmøllen ved Koldinghus. Senere overtog kongen selv Koldinghus og efterfølgende skaffede han sig ved en række mageskifter store landområder, der indgik i et jagtdistrikt i Anst, Brust, Elbo, Holmans og Jerslev herreder. I forbindelse hermed nævnes en række vandmøller, og det er muligt, at det var efter disse mageskifter, der fik kongen til at forbyde skvatmøller og kræve dem nedlagt.<ref name="B 88"/>
 
I løbet af det 15. århundrede begyndte flere herremænd at bygge vandmøller, og for at dække omkostningerne ved deres opførelse, skulle møllerne ikke kun male herremandens eget korn men også bøndernes korn, og disse skulle så betale for denne tjeneste til mølleren, der igen betalte en afgift til herremanden.<ref name="B 88"/> Fra denne tid kendes Næsbyhoved mølle under Næsbyhoved gods der skulle betjene 260 gårde. Odense bispegårds gods omfattede 290 gårde og havde 7 møller. Iversnæs gods omfattede omkring 250 gårde og 4 møller.<ref name="Po 97"/> Eggert Frille opbyggede et godskompleks omfattende omkring 120 og med 3 møller, og efter hans død indtraf en skarp stid om en af disse, Ringe mølle.<ref name="Po 98">Porsmose, s. 98</ref> Stridighederne kulminerede, da Predbjørn Podebusk i 1494 lod møllen afbrænde.<ref name="Po 99">Porsmose, s. 99</ref>
 
I løbet af det 15. århundrede begyndte også herremænd at bygge vandmøller, og for at dække omkostningerne ved deres opførelse, skulle møllerne ikke kun male herremandens eget korn men også bøndernes korn, og disse skulle så betale for denne tjeneste til mølleren, der igen betalte en afgift til herremanden.<ref name="B 88"/> Men samtidig fortsatte kongen med at opføre vandmøller, og også dronning Dorothea lod opføre slotsmøllen ved Koldinghus. Senere overtog kongen selv Koldinghus og efterfølgende skaffede han sig ved en række mageskifter store landområder, der indgik i et jagtdistrikt i Anst, Brust, Elbo, Holmans og Jerslev herreder. I forbindelse hermed nævnes en række vandmøller, og det er muligt, at det var efter disse mageskifter, der fik kongen til at forbyde skvatmøller og kræve dem nedlagt.<ref name="B 88"/>
 
=== Renæssancen (1536-1660) ===