Meidogger:Rmir2/sandkasse1: ferskil tusken ferzjes

Content deleted Content added
Rmir2 (oerlis | bydragen)
No edit summary
Rmir2 (oerlis | bydragen)
No edit summary
Rigel 148:
 
=== Den ældre enevælde (1660-1720) ===
Frem til 1660 fik Kronen kun landgilde fra de kongelige møller samt skat fra selvejede møller.<ref name="B 140">Böcher, s. 140</ref> Ifølge brev af 24. november 1568 gav møllere og selvejerbønder 3 daler i skat.<ref>Böcher, s. 139-140</ref> Efter enevældens indførelse blev der i 1661 igangsat en matrikulering, der blev afsluttet i 1664. Landgilden, der også omfattede møllernes landgilde, blev omregnet til hartkorn. På grund af klager og påviselige fejl blev en ny matrikel igangsat i 1681. Ved den nye matrikulering blev ejendommenes jorder opmålt og deres bonitet takseret. Vedrørende møllerne udstedte Rentekammeret en instruks af 16. april 1681 til de sjællandske landmålere og skrivere, hvori det i pgr 10 hedder<ref name="B 140">Böcher, s. 140</ref>:
:"''I skulle og ikke forbigå at specificere alle møller, som findes, hvad heller de ere vand- eller vejrmøller, og ved hver vandmølle efterforske:''
:''1. om de kan bruges vinter og sommer,''
:''2. hvor mange kværne hver haver og hvor mange hjul, den drives med,''
:''3. om dens vand samles og ledes med bekostning til møllen eller og det af naturen har et højt og stærkt fald til møllen,''
:''4. hvilke der ere græs-møller og skvat-møller.''
:''På samme måde skulle I og erkyndige Eder om vejrmøllerne efter deres beskaffenhed, så vi om alle slags møller, som om anden ejendom, kunne have fornøden videnskab.''"
En tilsvarende instruks blev givet til de jyske landmålere, dateret 24. marts 1683, dog med den tilføjelse, at det ligeledes skulle undersøges, hvor stort et område møllerne betjener, og om de "på grund af mangel på andre møller i egnen kan have god søgning."<ref name="B 140"/>
 
Ved ansættelse af mølleskylds hartkorn blev der taget hensyn til, hvor mange møllegæster en mølle havde, og til tilgangen på vand til driften. Derved afspejler hartkornet tillige møllernes oplande, betydning og deres geografiske forudsætninger. Ved omregning af møllelandgilden til hartkorn regnedes 2 tønder mel lig 1 tønde hartkorn.<ref name="B 141">Böcher, s. 141</ref> Ved matriklen af 1688 blev der for første gang skelnet mellem mølleskyld og ager og engs hartkorn.<ref name="B 141"/>
 
I [[Kong Christian den 5.]]'s [[Danske Lov]] (DL) af 1683 omhandlede et kapitel [[møllebrug|mølledrift]] bl.a. regler for driften.