Meidogger:Rmir2/sandkasse1: ferskil tusken ferzjes

Tiden mellem 1700 og 1825 kendetegnes ved, at antallet af vandmøller var nærmest uforandret.<ref>Böcher, s. 176</ref> Samtidig var det imidlertid en periode, hvor vilkårene for vandmøllerne forbedredes, hvilket blandt andet gav sig udtryk i voksende priser på møller.<ref>Böcher, s. 179</ref> En medvirkende årsag hertil synes at være, at mange møller i forbindelse med salg af rytterdistrikter overgik til selveje. Dette gælder fx. 42 møller på Koldinghus Rytterdistrikt.<ref>Böcher, s. 180</ref> Desuden har det sikkert spillet ind, at regeringen ved forordninger af 29. december 1758, 28. december 1759 og 8. marts 1760 befalede stift- og amtmænd at sørge for, at vandløbene blev oprensede.<ref>Böcher, s. 182</ref>

 

Den 3. juni 1825 trådte en ny forordning i kraft, hvorved der blev åbnet mulighed for at forbedre eksisterende møller og for at opføre nye grunmøller og melmøller, dog kun hvis der ikke fandtes en melmølle indenfor 1 mils afstand af stedet for den nye mølle, eller hvis eksisterende mølleejere iden for denne afstand gav deres samtykke, eller hvis der af andre grunde var "mølletrang".<ref>Böcher, s. 90</ref> Forordningen bevirkede kun få nye møller, men til gengæld skete der omfattende forbedringer af eksisterende møller.<ref name="B 91">Böcher, s. 91</ref>

 

 

=== Den industrielle tidsalder (1920-2000) ===