Emma Lavinia Gifford: ferskil tusken ferzjes

Content deleted Content added
wurk
dien
Rigel 1:
{{wurk}}
'''Emma Lavinia Gifford''' ([[Plymouth]], [[Devon]], [[24 novimber]] [[1840]] - [[Dorchester (Dorset)|Dorchester]], [[27 novimber]] [[1912]]) wie in [[suffragette]] en de earste frou fan de [[Feriene Keninkryk|Britske]] skriuwer [[Thomas Hardy]].
[[Ofbyld:Close up of Emma Gifford's grave inscription.JPG|thumb|Grêf fan Emma Gifford, [[Stinsford]], [[Dorset]]]]
Line 7 ⟶ 6:
 
==Letter libben==
De Hardy's koene gjin bern krije, wat harren ferhâlding faaks gjin goed dien hat. Nei tweintich jier houlik pubblisearrepublisearre Hardy [[Jude the Obscure]]. Emma disapprovedmoast ofnet Hardy'sfolle lasthawwe novelfan becausedy ofroman theom book'sreden criticismsfan ofde religionkrityk andop alsoreligy becauseyn sheit worriedboek thaten themeidat readinghja publicbenaud wouldwie believedat thede relationshiplêzer betweenoerienkomsten Judesjen andsoe Suetusken paralleledde herferhâlding strainedfan relationshipJude withen Sue en harres mei Hardy. Emma en Hardy seagen elkoar hieltyd minder en hy lei it oan mei oare froulju. InYn 1899 luts Emma becamehar ahieltyd reclusemear andwerom spent muchen ofsiet her timehja in atticprotte rooms,op whichde shesouderkeamer askeddy't ThomasHardy hardyfoar tohar buildmakke forhie herop andhar she calledfersyk, ''‘my sweet refuge and solace.’''
 
== Frouljus emansipaasje ==
Emma Gifford wie in warber [[suffragette]] en oanhinger fan fouljusemansipaasje, dat; 1907 die hja mei oan in mars yn Londen mei [[George Bernard Shaw]] en de frou.
 
== Dea ==
Emma Gifford diedstoar atmei 72 jier yn [[Max Gate]], theharren house she shared with Hardyhûs nearûnder [[Dorchester, (Dorset)|Dorchester]] on 27th November, 1912 at the age of 72.<ref>[http://www.hardysociety.org/index.php/hardy/houses ''Thomas Hardy Society website'', sjoen op 2013-06-25]</ref> OnOp thede 26th26e shewie hadhja feltnet unwellgoed and allowed a doctor to visit but not to examine herwurden. At 8 in the morning of 27th November her maid found Emma 'moaning and terribly ill'. The maid summonedDokter thewaard cookroppen, whomar attemptedsy towoe carrynet herlije downdat theer staircasehar but by the time Hardy had been called he found her unconscious and she died shortly afterwardsûndersocht. TheHertfalen doctoren gavebeklemde thegalstiennen causesoene ofneffens deathde asdokter hearthar failuredea andbetsjut impacted gallstoneshawwe. Trije Shedagen wasletter buriedwaard threehja daysbeïerdige later at the church ofby St Michaels,-tsjerke yn [[Stinsford]], Dorset. Thomas Hardy hadliet aop wreathhar inscribedgrêf sette: ''From her lonely husband, with the Old Affection.''<ref>Thomas Hardy, útjouwer The Penguin Press, troch Claire Tomalin, 2007. ISBN 978-1-59420-118-9}}</ref>
 
''[[Satires of Circumstance]]'', Thomas Hardy’s fourthfjirde bookdichtbondel of verse, includesbefettet ''[[Poems 1912–13|The Poems of 1912-13]]'', ain collectionsamling ofgedichten poemsdy't writtener immediatelyfuort followingnei Emma's deathhar dea skreau.<ref>[http://dorsetcountymuseum.wordpress.com/tag/emma-lavinia-gifford/ ''Dorset County Museum'', sjoen 2013-06-26]</ref> Nei har dea fûn Hardy foundin skrift amei notebookde entitledtitel "What I Think Of My Husband" inyn herEmma's atticsouderkeamer. bedroomHy andhat spent thede rest offan syn libben spyt hishân lifefan regrettingit thefertriet unhappinessdat heer hadhar causedoandie herhie.<ref>[http://www.telegraph.co.uk/travel/732822/Dorset-Far-from-the-modern-crowd.html ''Dorset: Far from the modern crowd'', útj. The Telegraph, 17 maaie 2005; sjoen 23 july 2013]</ref>
 
Teffens ûnduts Thomas Hardy in manuskrip, bûn yn brún papier mei de titel ''Some Recollections by E.L. Hardy'' oer har libben foar har houlik.<ref>''Some Recollections'', Oxford University Press, troch E. L. Hardy, 1979]</ref>
==Some Recollections==
 
After Emma's death Thomas Hardy also discovered a book bound in brown paper and stitched together from the pages of exercise books with red thread. The title was ''Some Recollections by E.L. Hardy'' and the last page was headed 4th January 1911. The manuscript covered Emma's early life, up to the time of her marriage.<ref>''Some Recollections'', Oxford University Press, troch E. L. Hardy, 1979]</ref>
 
== Keppelings om utens ==