Meidogger:Rmir2/sandkasse1: ferskil tusken ferzjes
Content deleted Content added
No edit summary |
No edit summary |
||
Rigel 57:
<gallery class="center">
File:Undershot water wheel schematic.svg|
Image:Overshot water wheel schematic.svg|
File:Pitchback water wheel schematic (2).svg|Pitchback water wheel, often used to increase the power generated by a breastshot wheel<ref name="Yorke">{{cite book|last=Yorke|first=Stan|title=The Industrial Revolution explained|publisher=Countryside Books|location=Newbury, Berks|year=2005|pages=20–31|isbn=978 1 85306 935 2}}</ref>
Image:Breastshot water wheel schematic.png|
</gallery>
En ''underfaldsmølle'' eller ''strømmølle'' er en vandmølle, hvor vandstrømmen kun skubber hjulskovlene. Udnyttelsesgraden af vandkraften er kun 20-30%. Strømhjul anvendes kun, hvis opstemning af vand er umulig, det vil sige i fladt terræn.<ref>Böcher, s. 16</ref>
En ''overfaldsmølle'' er en vandmølle, hvor vandet ledes i en vandrende ind over hjulet til lidt forbi dets højeste punkt og her falder ned på skovlene, der fyldes med vandet. Kombinationen af presset fra vandstrålen og tyngden af vandet i skovlene får hjulet til at dreje ca 120 grader (det vil sige en tredjedel af en fuld rundtur), hvorefter det falder ud. Udnyttelsesgraden af vandkraften er 60-80%. Man regner med ¾ m³/sek.<ref>Böcher, s. 20-21</ref>
En ''brystfaldsmølle'' er en vandmølle, hvor vandet falder over hjulets akse, mens en ''rygfaldsmølle'' er en vandmølle, hvor vandet falder under hjulets akse. Virkningsgraden forøges, hvis der anvendes såkaldte ledeskovle (også kaldet kulissetilløb). Brystfaldshjul med ledeskovle kan opnå en udnyttelsesgrad på 65-70%, mens rygfaldshjul med ledeskovle kan opnå en udnyttelsesgrad på 80%.<ref>Böcher, s. 21</ref>
== Historie ==
Line 86 ⟶ 92:
=== Middelalderen (1050-1536) ===
De to tidligste skriftlige omtaler i Norden stammer fra Skåne: 1131 fra Vittskövle og 1133 fra Värpinge. På Sjælland omtales en vandmølle i [[Næstved]] 1135.<ref name="B 18">Böcher, s. 18</ref><ref>[http://www.svendcdahl.dk/pdf-filer/Vandmoeller%20i%20Naestved%201135-1412.pdf Svend C. Dahl: "Alle vandmøller nævnt i DRB 1135-1412"]</ref> I 1148 oprettede Svend Grate Havemølle ved Ringsted.<ref name="B 18"/> Møllerne ved [[Voer]] og [[Munke Mølle]] ved Odense å opnåede kongeligt privilegium, for Munke Mølles vedkommende findes et dokument fra [[1175]].<ref name=Leb>Lebech-Sørensen, Anne Marie (2009): ''Vindmøller og vandmøller i Danmark'', bd. 4,s. 11</ref>
I Jyske Lov 1 bog kapitel 57 blev bestemt, at man ved oprettelse af en ny mølle måtte sikre sig, at den ikke skadede allerede eksisterende vandmøller med bagvand.<ref name="B 18"/>
Vandkraften fik hurtigt økonomisk betydning. I forbindelse med adelens fremvækst i 1100-tallet og denne stands stadigt voksende jordbesiddelser blev det en stor indkomstkilde for herremændene at besidde vandkraften og tvinge bønderne til at male sit korn på udvalgte steder. Også kirken og kongemagten havde egne interesser i møllepligt. Udnyttelsen af naturens kræfter blev i [[middelalder]]en nærmest en samfundspligt, og den blev reguleret i landskabslovene.<ref name=Leb/> [[Valdemar 4. Atterdag|Valdemar Atterdag]] (1340-75) ønskede ikke "at åerne skulle løbe i stranden uden først at have gjort landegavn".
| |||