De ferzje fan 31 jul 2018 om 15.35 wizigje Rmir2 (oerlis \| bydragen) 366 edits No edit summary ←Toan eardere ferskillen		De ferzje fan 31 jul 2018 om 17.05 wizigje weromsette Rmir2 (oerlis \| bydragen) 366 edits No edit summary Neikommende ferskillen →
Rigel 162: === Den yngre enevælde (1720-1825) === Tiden mellem 1700 og 1825 kendetegnes ved, at antallet af vandmøller var nærmest uforandret.<ref>Böcher, s. 176</ref> Samtidig var det imidlertid en periode, hvor vilkårene for vandmøllerne forbedredes, hvilket blandt andet gav sig udtryk i voksende priser på møller.<ref>Böcher, s. 179</ref> En medvirkende årsag hertil synes at være, at mange møller i forbindelse med salg af rytterdistrikter overgik til selveje. Dette gælder fx. 42 møller på Koldinghus Rytterdistrikt.<ref>Böcher, s. 180</ref> DEsuden har det sikkert spillet ind, at regeringen ved forordninger af 29. december 1758, 28. december 1759 og 8. marts 1760 befalede stift- og amtmænd at sørge for, at vandløbene blev oprensede.<ref>Böcher, s. 182</ref> Da man udnyttede de små vandløb mest muligt, kunne uenighed og kiv let opstå, hvilket afspejler sig i landskabslovene. Hvor som helst der fandtes et mindre strømmende vandløb, kunne en mølle finde plads. I [[Knäreds sogn]] i det sydlige Halland fandtes eksempelvis i 1775 ikke mindre end 74 skvatmøller og tre større vandmøller, formentlig hjulmøller. Et eksempel på den intensive udnyttelse af skvatmøller så sent som ind i 1800-tallet ses på det viste kort. Området ligger i det nordlige Skåne lige vest for [[Hässleholm]]. Også i byområder er der eksempler på tæt beliggende vandmøller. I [[Roskilde]] by var der ca. [[1820]] ti vandmøller, hvoraf 8 blev benyttet erhvervsmæssigt.<ref>[http://www.roskildemuseum.dk/om-museet.aspx Roskilde Museums hjemmeside]</ref> === Omkring møllefrihedens indførelse (1825-1920) ===

Meidogger:Rmir2/sandkasse1: ferskil tusken ferzjes